Årets spiller 2018
Line Møller målvogter - U12 piger
Line har gennem denne sæson gennemgået en stor udvikling, både personligt og sportsligt.
Hun har fra at være meget følsom og ind imellem tvivlende på sig selv, fået mere ”hår på brystet” og mere selvtillid, hvilket klæder hende rigtig godt.
Dette gør, at hun er blevet en meget vigtig brik på holdet, og holdkammerater og trænere har fået stor tillid til hende og hendes præstation.
I den daglige træning er hun den lidt stille type, som altid er seriøs og lærevillig.
Vi kommer til at savne hende meget, når hun lige om lidt skal videre til THV, hvor vi håber hun fortsætter den positive udvikling der er i gang
Årets spiller 2019
Julie Nymann Hansen U10 piger
Årets spiller skal findes blandt et hold der har imponeret gennem sæsonen.
Alle kampe de har spillet i U10 turneringen er tabt. På trods af det har pigerne kæmpet fantastisk mod modstandere som ofte er et hoved højere end dem. Det kræver en masse vilje og mod at modstå det pres. Alligevel møder de glade til træning og kampe og er klar til nye udfordringer.
Trænerteamet glæder sig til at fortsætte med at udvikle på pigerne, og vi kan med enighed og stolthed fremhæve en spiller som udviser god kampgejst, træningsvillighed og en rigtig god indstilling til håndbolden
Årets spiller i VHF er Julie Nymann Hansen
Årets leder 2018
Sidst men ikke mindst - så er årets leder primus motor i Vojens Påskecup.
Årets leder
Årets leders indsats er uvurderlig for stævnet
Årets leder er en VASKEÆGTE ILDSJÆL !!!!!
ÅRETS LEDER ER GRETE MELCHER
Årets leder 2019
Han går altid forrest.
Er ikke bange for at tage hans tørn.
Han kan holde en flok skrappe damer ud og er altid lydhør.
Han møder op til hver en træning og kamp.
Trofast og engageret.
Godt humør og en utrolig dedikation.
Han har gjort et enormt arbejde for at få dame senior op at køre. Der er nu 2 hold.
Han er altid en flittig hjælper bl.a. til PåskeCup.
ÅRETS LEDER ER KURT BRÆNDEKILDE
Årets leder 2020
Det har været en mærkelig sæson at skulle finde årets leder i. Vi har manglet den sidste 3. del med aktiviteter, som kunne indgå i vurderingen af, hvem der skal være årets leder. Men det var alligevel ikke så svært at finde den rette kandidat.
Årets VHF leder er en person, som ikke kun i år, men gennem flere år har varetaget en opgave, som nemt kunne blive øretævernes holdeplads. Men personen har klaret det rigtig godt. Der har skulle koordineres både med spillere, trænere, kasserer, bestyrelse og leverandører. I perioder har opgaven også skulle løses i THV.
Nu har I måske gættet det. Årets leder er vores materialemand gennem flere år - Preben. Selv om du nu forlader bestyrelsen og overgiver opgaven til en ny materialemand, er det på sin plads at give en anerkendelse af dit engagement med at være vores materialemand. Du har altid været meget engageret i opgaven, og søgt at løse den til så manges tilfredshed, som muligt, selv om det til tider har været bøvlet. Det har været både i forhold til spillertøj, øvrige materialer til holdene og også, når der skulle sælges overskudstøj i hallen. Du har også været meget engageret i bestyrelsesarbejdet og i PåskeCup. Vi håber, du vil fortsætte lidt endnu med PåskeCup.
ÅRETS LEDER ER PREBEN CHRISTIANSEN
Årets leder 2021
Som det jo har fremgået af min beretning, så har det været en meget speciel sæson. Det har derfor også været noget anderledes at skulle finde årets leder, når der ikke har været ret mange aktiviteter.
Så vi har ikke kun set på den seneste sæson. Vi har også set tilbage i tiden.
Årets leder har aldrig været bange for at påtage sig ansvaret som træner. Hvis der har været et hold, som manglede en træner ved sæsonstart, så har vedkommende stået klar til at tage imod børnene. Årets leder har også en stor del af æren for at børneafdelingen, især med de helt små, er blevet så stor som i dag.
Årets leder har gennem mere end 15 år været aktiv først som spiller, så træner og bestyrelsesarbejde i 12 år. Over de senere år har han genoptaget arbejdet med at træne de mange mindre årgange, og så har han selv bidraget med 3 medlemmer, da alle hans og Sofias 3 børn spiller håndbold.
ET STORT TILLYKKE TIL ÅRETS LEDER MORTEN GREGERSEN